Jul i Celle 2019

  • Pris pr. person i dobbeltværelse

    Medlemspris: kr. 1.895,00

  • Enkeltværelsestillæg

    kr. 350

  • Varighed

    3 dage

  • Destination

    Celle, Tyskland

  • Bestilling


    Tlf.: 96 26 37 56 
    eller på hjemmesiden

afgange

  • 11. december 2019

Opsamling

  • kl. 07.00

    Herning

  • kl. 07.10

    Hammerum

  • kl. 07.20

    Ikast

  • kl. 08.00

    Silkeborg

Oplev en tysk perle af en by, med en betagende gammel bydel med over 400 velbevarede bygninger i bindingsværk og en ganske særlig forbindelse til Danmark. Her stråler julemarkederne inde i de hyggelige stræder og livet nydes i den kolde tid. Kom med til et perfekt afbræk i den travle juletid og lad julestemningen indfinde sig.


Dag 1

Efter endt opsamling serveres formiddagskaffen og et smurt rundstykke. Vi holder pause undervejs for at strække benene og for køb af frokost eller måske nyde en medbragt madpakke.

Midt på eftermiddagen ankommer vi til den gamle middelalderby Celle. Vi fornemmer straks, hvor umådelig heldig Celle har været. Byen er aldrig blevet beskadiget under krigene op gennem tiderne, derfor står de mange fredede og velbevarende bindingsværkshuse i dag klods op ad hinanden og udgør en af de største og vigtigste enheder af sin art i Europa.

Vi bor i hjertet af den historiske bydel på Hotel Celler Hof, med julemarked lige uden for døren og med Celle Slot inden for synsvidde. Det 3-stjernede hotel er omgivet af byens seværdigheder og er det ideelle udgangspunkt for at udforske julen i Celle. Vi indkvarteres i moderne rummelige værelser med alle fornødne faciliteter. Her oplever vi service helt i top og ægte gæstfrihed.

Eftermiddagen og aftenen er til fri disposition. Lige uden for døren i de maleriske gader venter de mange forskellige juleboder, både moderne og historiske, som byder på regionale delikatesser, kunsthåndværk, karruseller og andet godt. Begynd eksempelvis med et varmt og styrkende glas gløgg ved den traditionsrige 14 meter høje juletræ, og lad jer ramme af den særlige julestemning, som næppe findes hyggeligere end lige her i Celle.

Slut evt. dagen af med den beroligende varme i hotellets finske sauna, egenbetaling ca. 5 Euro.


Dag 2

Efter et godt morgenbord mødes vi med den dansktalende lokalguide, som tager os med på en byrundtur i den julepyntede by. Celle er et levende museum og her i december en fantastisk flot kulisse for julen. Vi oplever de originale og smukt dekorerede bindingsværkshuse med sirlige udskæringer og hører om byen, som er indbegrebet af middelalderromantik med sine smukke facader, brostensbelagte gyder og hyggelige ølstuer.

Herefter tager lokalguiden os med på besøg i Celle Slot, som hos mange danskere er kendt for den tragiske historie om Dronning Caroline Mathildes fatale forelskelse i livlæge Struense. Historien endte med, at hun blev landsforvist til slottet i Celle, som siden er blevet en stor attraktion i Celle. Hertugslottets ældste dele er fra 1292, men er gennem århundreder udvidet, så det i dag fremstår som et kvadratisk bygningsværk. Vi besøger dronningens gemakker, hvor hun fortsatte med at leve som en dronning og holdt baller og gav audiens indtil sin død i 1772, blot 24 år gammel.

Resten af dagen til, på egen hånd, at udforske Celle.

Rejselederen arrangerer fælles middag om aftenen under det smukke, gamle rådhus i Der Ratskeller Celle, som siden 1378 har budt sultne gæster velkommen. Her nyder vi en tre retters menu i de historiske lokaler. Ekstra tilkøb kr. 165 pr. person ekskl. drikkevarer. 


Dag 3

Når morgenmaden er indtaget på rejsens sidste dag, kører vi nordpå mod Slesvig, hvor vi har et par timer på egen hånd. Kom tæt på den imponerende domkirke, besøg julemarkeder i Nordeuropas ældste by og rejselederen hjælper gerne med andre forslag.

Vi når grænsen sidst på eftermiddagen, hvor der er mulighed for de sidste indkøb samt aftensmad, hvis sulten atter har meldt sig. 

Sidst på aftenen er vi hjemme igen efter tre mindeværdige dage i julens tegn.


Inklusiv

Aal kørsel, kaffe og rundstykker på udrejsen, to overnatninger med morgenmad, lokalguide på byrundtur og besøg Celle Slot inkl. entré, erfaren rejseleder og alle øvrige lovpligtige skatter og afgifter samt bidrag til Garantifonden.


Tillæg

  • Fælles middag, tillæg kr. 165.
  • Tillæg for enkeltværelse kr. 350
  • Afbestillingsforsikring kr. 115 (kr. 137 ved eneværelse)
 
Kontakt
  • Adresse:
    Viborgvej 248, 7500 Holstebro

    Tlf:
    97 46 80 55

    E-mail:
    This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.