Oplev pragtfulde Prag
En studierejse til Prag byder op til både historie, kultur og gode aktiviteter. Prag er beliggende ved bredden Moldau og kaldes også for Østeuropas Paris. Byen har en særdeles spændende historie og masser af små, smalle hyggelige og stemningsfulde gader. På en studietur til Prag er der også rige muligheder for at tage på dagsture ud af byen. Mange vælger en aktiv dag med rebaktiviteter eller kanosejlads. Mere fagligt kan det anbefales at besøge den tidligere KZ-lejr i Theresienstadt, virksomhedsbesøg på Skoda eller få en oplevelse på det tjekkiske teater.
Vi har længere nede på siden opsat et eksempel på program.
Kontakt os og få et uforpligtende tilbud.
Plus Prague Hostel
Plus Prague Hostel er det oplagte valg for skolegrupper. Her får I store lyse værelser med masser af plads samt gode fællesområder heriblandt lounge område med pool bord og storskærm. Plus Prague Hostel er beliggende 15 min. fra centrum med sporvogn eller metro.
Adeba Hotel
Adeba hotel tilbyder indkvartering af høj kvalitet med rummelige værelser, alle med eget badeværelse med brus. Hotellet er godt beliggende i et roligt område i Prag 8 - Karlin. Herfra tager det 15 minutter at nå til byens centrum til fods. I nærheden af hotellet ligger metrostationen og sporvogne, som på få stop kan bringe jer til centrum.
Hotel Legie
Hotel Legie ligger nær centrum af Prag, kun 400 meter fra Wenzelspladsen og tæt på en metrostation. Det tager dog kun 5 minutter at nå centrum til fods. Hotellet tilbyder komfortabel indkvartering med rummelige værelser. Alle værelser er har brusebad eller badekar.
Hermed et forslag til studieturens program til Prag.
Mandag: Afrejsedag – Turen går fra skolen mod Prag.
Vi går et stop i Theresienstadt, en time nord for Prag. Her skal vi besøge den tidligere tyske koncentrationslejr, der under anden verdenskrig blev brugt af Gestapo. Under krigen forsøgte Gestapo at få omverdenen til at tro, at området var en rolighed bebyggelse for jøder. Sandheden var dog en anden, da stedet var en benhård koncentrationslejr.
Ankomst til Prag – indkvartering på XX Vandrehjem.
Tirsdag: Vi starter dagen med en guidet byrundtur i Den gamle Bydel af Prag. Undervejs passere vi Krudttårnet - en af Prags tidligere 13 byporte - og den store koncertsal Folkets Hus og flere andre seværdigheder. Denne tur vil give et godt overblik over byen, der vil gøre det nemt at færdes rundt i byen. Dagen afsluttes på underholdende vis med en tur til Black Light Adventure Mini Golf, en minigolf bane i et mørklagt lokale, hvor kun det farvestrålende LED lys giver jer muligheden for at putte bolden i hul og få den lavest mulige score.
Onsdag: Vi sætter os i bussen og kører ud til middelalderbyen Kutna Hora. Denne smukke by er UNESCO-beskyttet og i den grad et besøg værd. Inden vi når til byen, gør vi et stop ved Benkirken i Sedlec. Kirken har en lettere makaber udsmykning af knogler fra mennesker. Det siges at vi er blandt de sidste generationer, der får lov at opleve den særlige kirke.
En god dag afsluttes med en næsten obligatorisk bådtur, når man er i en by med så smuk en kanal. Det er utroligt hyggeligt at opleve mange af Prags seværdigheder fra vandsiden. Vi sejler forbi flere store seværdigheder heriblandt Karlsbroen, Nationalteatret, Det dansende Hus og meget mere.
Torsdag: I dag besøger vi glasfabrikken Nizbor. Stedet er familieejet og her foregår produktionen på gammeldags facon. Vi skal på rundvisning og se den imponerende produktion, her skal vi se glaspusterne, slibningshallen og kvalitetskontrollen. Glasarbejderne tager den 1450 grader varme glasmasse ud af smelteovnene og puster massen ned i støbeformene, herefter bæres emnerne hen til køleovnen, hvor det køler ned til stuetemperaturer. Et spændende besøg, som I med garanti vil huske næste gang i sidder med et glas i hånden.
Fredag: Hjemrejsedag - Dagen starter med morgenmad på vandrehjemmet. Herefter går turen hjemad. Vi kan med fordel gøre et stop ved grænsen.