Fyn

  • Pris pr. person

    Medlemspris: kr. 2.354,-

  • Varighed

    2 dag

  • Destination

    Fyn, Danmark

  • Bestilling

    Tlf.: 96 26 37 56 
    eller på hjemmesiden

afgange

  • 11. september 2020

Opsamling

  • kl. 05.15

    Skave Turistfart

  • kl. 06.15

    Herning

  • kl. 06.25

    Hammerum

  • kl. 06.35

    Ikast

  • kl. 07.15

    Silkeborg

Fyn kan noget ganske specielt. Her flyder det både med mælk og honning, produceret lokalt naturligvis, men også med pompøse herregårde, idylliske landsbyer, smuk natur og kunsteriske kreativiteter. Autentisk og behagelig, rolig og livlig. 

Kursen går mod Svendborg, og vores første fynske besøg er temmelig specielt. I 1872 blev Fattiggården i Svendborg bygget, og det var med stor stolthed, at byen kunne åbne en, for tiden så moderne og fremsynet anstalt for alle dem, som ikke kunne klare sig selv, eller som man mente trængte til genopdagelse. Når man passerede porten til Fattiggården, blev man ”indlagt”. Man mistede sine borgerlige rettigheder såsom stemmeret, ejendomsret, værgeretten over ens børn samt retten til at gifte sig. Det blev vurderet, om man var »værdigt eller uværdigt trængende«. De værdige skulle bo i Forsørgelsesanstalten, hvor man for eksempel fik lov at sove i senge med madrasser. De uværdige skulle bo i Arbejdsanstalten. Her var der tremmer for vinduerne, pigtråd på murene, og man blev opdelt i kvinder og mænd. Begge steder var der arbejdstvang. Frem til 1961 fungerede Fattiggården som en anstalt, hvor man mistede sin frihed. Stedet var i funktion frem til 1974, hvor det blev lukket - som en ”skamplet på byen”. Samme år overtog Svendborg Kommune bygningerne og i dag fremviser museet fortællinger om det nationale forsorgsvæsen fra vugge til grav.

Efter dette meget interessante besøg, skal vi have os en frokostsandwich, inden vi oplevelser hvordan en drøm bliver til virkelighed. På Skaarupøre Vingård møder vi parret Bente og Carsten, der for mere end 25 år siden gjorde deres drøm til virkelighed. Efter devisen »når man ikke har råd til at købe et vinslot i Toscana, kan man vel bare bygge noget tilsvarende på Fyn« har de skabt sig en tilværelse som vinbønder. I de skønneste omgivelser skal vi høre den gode historie og også smage nogle af de dejlige vine. Herefter kører vi til det dejlige og fantastisk beliggende Hotel Christiansminde, hvor vi møder vores guide Joan Schøler, som ved alt om Sydfyn og øerne. Hun tager os med på en velkomstur med bussen rundt i selve Svendborg, til Thurø og omegn. Vel informerede kører vi tilbage til Hotel Christiansminde, hvor vi skal indkvarteres. Senere spiser vi en herlig to-retters menu efter køkkenchefens valg. Hotellet er stort og ligger lige ned til vandet. Her er mange hyggelige steder, hvor man kan nyde den smukke udsigt og livet generelt.

Lørdag - efter en morgenbuffet - er vi atter klar til at mæske flere fynske oplevelser. Fra hotellets bådebro boarder vi veteranfærgen M/S Helge, der sejler os rundt i øhavet omkring Troense og Grasten. På bådebroen ved Valdemar Slot står vi af, og nu begynder en fire timer lang sightseeingtur med bus på både Tåsinge og Langeland. Den store kærlighed Tåsinge er kendt for sin kærlighedshistorie om Sixten Sparre og Elvira Madigan. Det er dog de færreste, der ved, at på øen har scener fra et andet berømt, dramatisk og kulørt ægteskab også udspillet sig: De sidste dønninger fra og udløbere af Christian IV og Kirsten Munks lidenskabelige ægteskab. Hør hvad der skete her og se også den idylliske sydende af øen, som kun meget få kender. Skipperbyen Troense med sine mange bindingsværkshuse samt Bregninge Kirke med den perfekte beliggenhed, ser vi også på, inden vi kører over Siø til Langeland. Her oplever vi den charmerende hovedstad, Rudkøbing, fiskeribyen Bagenkop, naturområdet med de vilde heste og meget andet. Vi spadserer rundt i slotsbyen Tranekær, som er ganske enestående - bygget for flere hundrede år siden og skulle minde om et tysk fyrstedømme.

Hen på eftermiddagen siger vi farvel til guiden og bevæger os hjemad mod vores egne ”breddegrader”.

Program


Inklusiv

✓ Kørsel i 4 stjernet bus

✓ Smurt rundstykke med kaffe

✓ Entré og rundvisning på Fattiggården

✓ Frokostsandwich

✓ Udflugtsprogram i selskab med lokalguide

✓ Sejltur med M/S Helge

✓ To-retters menu på Hotel Christiansminde

✓ Overnatning på Hotel Christiansminde

✓ Morgenbuffet

✓  Smør-selv-madpakker

✓ Bidrag til Rejsegarantifonden samt alle lov-pligtige skatter og afgifter

Joomla SEF URLs by Artio
 
Kontakt
  • Adresse:
    Viborgvej 248, 7500 Holstebro

    Tlf:
    97 46 80 55

    E-mail:
    This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.