Vinfest1

Vinfest Rüdesheim i samarbejde med Dagli´ Brugen Mejrup

Den 16. - 20. august 2018

 

Kom med til Vinfest i Rüdesheim med Dagli’ Brugsen Mejrup. 

Rüdesheim oser af stemning og hyggelig atmosfære og er et ideelt udgangspunkt for en vellykket ferie. Vi oplever Rhinens romantiske panoramaer, de små idylliskes landsbyer, frodige vinmarker og naturligvis også en sejltur på Rhinen og meget andet. Hvert år i august afholdes den årlige vinfest på det romantiske torv i den gamle bydel under træerne. Her mødes turister fra hele verden og fejrer begivenheden med levende musik, dans og underholdning. 

Program:

Dag 1: Efter endt opsamling kører vi sydpå med passende pauser og ankommer til vores hotel først på aftenen, hvor aftensmaden venter.

Vi bor på det centralt beliggende hotel, Altdeutsche Weinstube, tæt ved torvet, kun 100 meter til floden og blot 250 meter fra den berømte gade, Drosselgade. Vi er på halvpension fra første dags aften til morgenmad på hjemrejsedagen.

Dag 2: Dagens udflugt tager os blandt andet med Winzerexpressen på tværs af gader, stræder og vinmarker i Rüdesheim. Vi ender ved Asbach Destilleri, hvor vi får rundvisning og smagsprøvning. Efter aftenens middag arrangeres fællestur til Drosselgasse og torvet, som er fyldt med boder, hvor de lokale vinbønder præsenterer deres produkter i anledning af vinfesten. Fra scenen er der musik og underholdning.

Dag 3: Vi tilbringer dagen med en sejltur på Rhinen. Skibet sejler fra St. Goarshausen til Rüdesheim, og vi får dermed Rhinens allerskønneste strækning. Inkl. frokost undervejs. Vi passerer de mange velbevarede gamle byer, vinmarker og ikke mindst de mange borge på klipperne. Dagen bringer os også op til den 130 meter høje Loreleiklippe, der ligger, hvor Rhinen er smalles med 112 meter i bredden og 30 meter dyb. Det var, ifølge sagnet, her, den lyshårede kvinde Lorelei sad og kæmmede sit hår og sang og sendte mange skibe til bunds.

Dag 4: Mosel floden opleves på heldagstur med bussen. Vi sejler først over Rhinen med færgen til Bingen og herefter videre til Cochem, hvor vi går rundt i den smukke gamle bindingsværksby. Inkl. frokost hos Weinstube Weiskopf med tilhørende vinsmagning. Vi kører videre langs floden til Koblenz, hvor vi holder en kort pause ved Deutsches Eck, hvor Mosel munder ud i Rhinen.

Dag 5: Efter morgenmaden tager vi afsked med Rüdesheim. Vi stopper undervejs for kaffe og spisepauser samt for indkøb ved grænsen og kan forvente hjemkomst sidst på aftenen efter fem oplevelsesrige og spændende dage i vores naboland.

 

Inklusiv:

Al kørsel, rundstykke og kaffe på udrejse, indkvartering inkl. halvpension, alle nævnte udflugter, erfaren rejseleder fra Skave Turistfart, bidrag til rejsegarantifonden samt alle øvrige lovpligtige skatter og afgifter.

 

Rejsen gennemføres ved min. 35 deltagere.

Opsamlingstider:

Skave Turistfart                   kl. 05.00
Mejrup, Dagli´Brugsen kl. 05.10

 

Priser:

Pr. person i dobbeltværelse                  kr. 3.995,00
Tillæg for eneværelse kr. 600,00
Afbestillingsforsikring, fra kr. 243,00

 

Bestilling:

Ring 97 46 80 55, mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  Viborgvej 248, Skave, 7500 Holstebro

Vinfest2

Rüdesheim am Rhein