• 20150920 113916[1]
  • slideshow 5 copy
  • FullSizeRender (2)
  • busslideshow 8 copy
  • Gruppebillede2
  • Håndbold

Jul i Tivoli

JULEAFTEN PÅ BADEHOTELLET

Den 24. - 25. december 2017

 

 

Fejr juleaften i anderledes og fuldstændig afslappende omgivelser på det historiske Marienlyst Strand- og Badehotel og oplev den unikke stemning i Tivoli til julefrokost 1. juledag.

 

Program


1. dag:

Efter endt opsamling kører bussen østpå.

På Fyn holder vi ind og får en omgang risengrød og gløgg og mærker forhåbentlig langsomt, men sikkert julestemningen begynde at røre på sig.

Vi ankommer til Helsingør tidlig eftermiddag, hvor Marienlyst Strand- og Badehotel byder på æbleskiver i baren.

Hotel Marienlyst er Danmarks største badehotel med blandt andet spa og casino. Her får vi god spise, forkælelse og oplevelser på første række ud til havet. Det 4-stjernede hotel  byder på 155 års ubrudt hoteldrift, kongelige stamgæster og Danmarks smukkeste havudsigt.

Til aften får vi køkkenchefens 3-retters julemenu og der er herefter mulighed for at nyde en drink i baren.

 

Menu:

Velkomst Cava

Forret: Kold røget laks, rygeostcreme, maltcrumble, urte- og rødbede crudité

Hovedret: Gammeldaws and og økologisk gris med rødkål, brunede kartofler og sovs.

Dessert: Klassisk ris a la mande og kirsebær sauce

 

2. dag:

Efter en god morgenmad får vi pakket bussen og kører mod København.

Vi skal besøge Tivoli, der hvert år fejrer julen med et forskelligt juletema og i den grad festliggør den store højtid. Tivoli er verdens næstældste af sin slags, kun overgået af Dyrehavsbakken. Vores rejseleder er tidligere Tivoli garder, og vil fortælle om haven, som blev grundlagt af Georg Carstensen i 1843. Havens areal er stort set det samme i dag som dengang, men i 1843 lå det uden for Vesterport. Ingen af Carstensens oprindelige træbygninger er bevaret. Tivoli er den suverænt mest besøgte turistattraktion i Danmark med knap 4 mio. besøgende hvert år.

Den store julefrokostbuffet nydes hos Restaurant Grøften i Tivoli.

Sen eftermiddag sætter vi os atter i bussen og kører mod Jylland og kan forvente at være hjemme sen aften.

 

Opsamling: Skave, Holstebro, Herning, Ikast og Silkeborg  

 

Pris pr. person kr. 2.595

Inkl. al kørsel, risengrød og gløgg på udrejse, æbleskiver, 3-retters menu, morgenmad og overnatning på Marienlyst Strand- og Badehotel, entré Tivoli, frokost Grøften, rejseleder fra Skave Turistfart, bidrag til rejsegarantifonden og alle lovpligtige skatter og afgifter. Ikke medregnet drikkevarer.


Bestilling:

Ring 97 46 80 55, mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  Viborgvej 248, Skave, 7500 Holstebro

 Marienlyst