• Wien Schoenbrunn P4090024 slideshow
  • foto Stevns klint slideshow
  • Gruppebillede2
  • lille havfrue slideshow
  • 76 FriedrichstadtGrachter slideshow
  • foto Innsbruck tyrol turen slideshow
  • foto - Glücksburg slot 3 - lyksborg slideshow
  • foto Prag city slideshow
  • sort sol slideshow
  • Foto - Hven by 2 slideshow

Hamborg3

JUL I HAMBORG  

3. - 5. december 2018

 

Kommed på juletur til Hamborg og mærk den unikke julestemning. Hamborg er altid en stor oplevelse, ikke mindst ved juletid. Det største julemarked ligger på pladsen foran rådhuset, hvor vi finder alverdens julepynt, gløgg, brændte mandler og meget andet, som med sikkerhed vil bringe julen nærmere. Mangles den helt rigtige julegave eller blot noget til dig selv, så er den gamle Hansestad det helt rigtige sted at holde en pause fra hverdagen.

  

Program:

1. dag: Efter endt opsamling kører bussen sydpå mod millionbyen Hamborg, den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa. Undervejs serveres kaffe og rundstykke.

Allerede ved ankomst til Hamborg, skal vi ud og mærke den juleudsmykkede by. Vi mødes med vores dansktalende lokalguide, som tager os på den store rundtur i bussen. 3 times bustur i den over 1200 år gamle by, som hører til blandt Tysklands smukkeste med flere broer end i Amsterdam og Venedig tilsammen. Vi oplever nogle af byens største seværdigheder. For eksempel Hamburgs berømte Rådhus og Hafencity, Europas største urbane byggeprojekt i det 21. århundrede. Vi kommer forbi Hamburgs nye kulturelle vartegn, Elbphilharmonie, et spektakulært bygningsværk opført på 1.700 betonpæle midt i Elben. Og naturligvis forbi den spektakulære St. Michaeliskirche.

Herefter indkvarteres vi hos Novum Style Hotel Hamburg Centrum, et godt udgangspunkt for vores besøg og oplevelser med Hamborgs centrum inden for gåafstand.

Rejselederen arrangerer fælles middag om aftenen på god lokal tysk restaurant i gåafstand fra vores hotel, hvor vi får serveret en toretters menu. Ekstra tilkøb kr. 160 pr. person.

 

2. dag: Efter et godt morgenbord er dagen til fri disposition. Hamborg er en storby med masser af tilbud, besøg en af de mange museer, gå en tur under den gamle Elbtunnel eller start juleindkøbene på et af de mange julemarkeder. Som nævnt er det største julemarked lige foran det imponerende historiske rådhus. Men også julemarkedet ved Mönckebergstraße, er et besøg værd med ca. 150 salgsboder. Santa Pauli er vel nok det mest usædvanlige julemarked af dem alle, her smelter grænserne sammen med det traditionelle juletraditioner og det frivole kvarter. Weißer Zauber auf dem Jungfernstieg fascinerer med dets unikke julebelysning. Søger man ro og eftertænksomhed, så er julemarkedet ved St. Petri-kirken det helt rigtige. Den maritime stemning findes ved HafenCity, i Überseequartier eller ved Nordische Weihnachten am Hafen med lækkerier fra hele Skandinavien. Det er eventyrtid på Binnenalster, hvor eventyrskibene har lagt til. Rejselederen hjælper gerne med planlægningen, og har helt sikkert mange andre forslag til oplevelser i den juleudsmykkede storby.

 

3. dag: Når morgenmaden er indtaget på rejsens sidste dag, pakker vi bussen og kører mod Slesvig Domkirke, hvor en privat rundvisning venter os. Domkirken blev opført omkring år 1030 og opførelsen kom til at strække sig over flere hundrede år. Vi oplever det spektakulære bygningsværk og kan ikke helt undgå at blive lidt lamslået, når man tænker på, hvordan de fik det opført. Herefter har vi et par timer på egen hånd, til at nyde Nordeuropas ældste by. Lige bag domkirken ligger flere hyggelige restauranter og cafeer, og der er naturligvis masser af julestemning i Slesvig også med julemarked i mange gader med boder mm.

Herefter mod den danske grænse og vi når grænsekøbmand til eftermiddag, hvor der er mulighed for de sidste indkøb samt lidt mad, hvis sulten har meldt sig. Ca. kl. 19.30-20.30 er vi hjemme igen efter en skøn juletur, hvor julehumøret med sikkerhed er kommet i hus.

 

 

Prisen inkluderer: Al kørsel, kaffe og rundstykker på udrejsen, to overnatninger med morgenmad, byrundtur med lokalguide, rundvisning Slesvig Domkirke med lokalguide, erfaren rejseleder og alle øvrige lovpligtige skatter og afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden.

 

Fælles middag, tillæg kr. 160.

 

Tillæg for enkeltværelse kr. 550

 

Afbestillingsforsikring kr. 115 (kr. 149 ved eneværelse)

 

Opsamling:

Skave Turistfart kl. 05.45
Holstebro Banegård kl. 06.15
Herning, Markedspladsen kl. 07.00
Silkeborg, Søtorvet

kl. 08.00

 

Pris: Kr. 1.995 pr. person i dobbeltværelse. 

Rejsen gennemføres ved min. 30 deltagere.


Bestilling:

Ring 97 46 80 55, mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  Viborgvej 248, Skave, 7500 Holstebro

 

Jul Hamborg6Jul Hamborg2