• Foto - Hven by 2 slideshow
  • lille havfrue slideshow
  • Gruppebillede2
  • 76 FriedrichstadtGrachter slideshow
  • foto - Glücksburg slot 3 - lyksborg slideshow
  • foto Stevns klint slideshow
  • foto Innsbruck tyrol turen slideshow
  • foto Prag city slideshow
  • busfoto8
  • Wien Schoenbrunn P4090024 slideshow

Sverige, Litauen,


Hviderusland og


Polen

 

Den 7. - 14. oktober 2017

8 dages landbrugs- og kulturrejse med Poul Jensen

 

Program:

Lørdag d. 7. oktober 2017:

Tidlig afgang fra Skave med opsamling i  Viborg –Randers- Tilst- Kolding- Fyn- Slagelse, herfra går det videre til Sverige.

I Sverige besøges om formiddagen en traktorsamler, en del fine Volvo traktorer,-men også andre mærker har han i sin samling.

Efter frokostpause,- besøg(med guide) i Lund Domkirke, grundlagt i  år 1100, en af Nordens største kirker på 2700 kvm. Lund anses for at være Danmarks vigtigste by i  middelalderen, Kirken nævnes som Sveriges vigtigste turist attraktion. Herefter går det gennem det smukke Sydsverige til Karlshamm, hvorfra vi skal sejle kl. 19 til Klaipeda i Litauen, ankomst kl. 9 00 (Kl 8 Dk tid). Overnatning om bord i 2 pers. Kahytter med havudsigt.

 

Søndag d. 8. oktober 2017:

Når vi er kørt fra borde, går turen mod Kaunas,-næststørste by i Litauen. I Kaunas besøges et nyt bilmuseum. Efter indkvartering og aftensmad  på hotel nær Kaunas, rigtig Litauisk folklore, med musik, sang og dans.

Mandag  d. 9. oktober 2017:

Efter morgenmad besøger vi en moderne maskinfabrik ”LAUMETRIS”, Laumetris producerer vogne, såsom tip,-snegle,-dumper,-halm,- og sættevogne, samt dyretransporter, sprøjter, næsten alle slags harver, kultivatorer til de helt kraftige tallerkenharver.

Efter besøget på Laumetris går det 150 km mod hovedstaden Vilnius. Efter en byrundtur indkvarteres vi på vores Hotel.

Tirsdag  d. 10. oktober 2017:

Vi forlader efter morgenmaden hotellet for at køre(30km) mod den Hviderussiske Grænse. Her forventes nogen ventetid. Kl 13 forventes ankomst til Vasilek,  privat landmand med 600 ha nær Minsk. Vasileks markplan er 100 ha kartofler,30 ha forskellige grønsager,40 ha æbler og ca 400 ha korn og raps. 

Vasilek har kartoffelsorterings og pakkeanlæg i nyere bygninger. Specialafgrøderne sælges dels i Minsk med 2 mill indb. samt Centraleuropa. Bedriften har maskiner til alt markarbejde, Vasilek er gældfri og klarer selv finansiering af driften uden bank.

Efter landbrugsbesøget kører vi til  ”Great Patriotic War Museum Minsk”, Det Hviderussiske Statsmuseum for den Store Fædrelandskrig,- er et af de mest velassorterede i verden sammen med Moskva ,Kiev og New Orleans. Mere end 3 millioner ,- hver 3. indb. i Hviderusland omkom i 2. verdenskrig. Museet blev faktisk grundlagt allerede i 1942, hvor man ikke kendte udfaldet af krigen. Udstillingen omfatter 15600 kvm i 10 temahaller.

Efter museumsbesøg indkvartering og aftensmad på hotel nær Minsk.

 

Onsdag d.11. oktober 2017: 

En mere afslappet dag, efter morgenmad køres mod  vest gennem det varierende  Hviderussiske landskab til Byen Grodno med 350.000 indb. nær den Polske grænse, hvor der er ankomst om eftermiddagen.

Efter aftensmaden kører bussen til den eneste Lutherske kirke(I Grodno) i Hviderusland, den Lutherske  menighed arrangerer en kirkekoncert , efter koncerten servere menighedsrådet en kop kaffe for os, inden bussen kører til hotellet.  

Torsdag d.12. oktober 2017:

En ca.55 km køretur til den Polske grænse venter,- efter morgenmaden. Igen afhængig af ventetiden på grænsen, besøger vi ca. efter 15 km den moderne maskinfabrik ”Metalfach”.

Metalfach producerer mange forskellige maskiner, eks. Mange typer halmpressere, mange typer wrapere,- trepunkt ophængt og bugserede, stort program af frontlæssere med  et utal af redskaber til, endvidere sneplove, fuldfodervogne, slam-og staldgødningsspredere, halm,- tip- og dumpervogne, tallerkenharver, kombiharver, plove, skivehøstere, rabatklipere i flere  varianter og endelig mange typer  lastbiltrailere.

Vi får frokost på Metalfach, herefter går det mod den polske Hovedstad Warszawa til hotellet nær Warszawa.

Fredag d. 13. oktober 2017:

En guide viser os noget af Warszawa efter morgenmaden, vi oplever her det nok mest moderne og største motorvejs byggeri i Europa, utrolig flot motorvejsnet. Så går det igen mod vest, igen ad det nye flotte motorvejsnet, hen på eftermiddagen nær  den Polsk-Tyske grænse overnatter vi den sidste nat.

 

Lørdag d.14. oktober 2017:

Hjemturen mod Danmark efter morgenmaden, der køres en kort tur gennem Berlin, inden vi sætter kursen mod Padborg( kl ca 17), herefter er det Rødekro, Kolding, Tilst, Randers, Viborg og Skave.

 

Inkl. overnatning i 2 pers. kahytter, indkvartering i dobbeltværelse på alle hoteller, aftensmad alle dage hvor vi er indkvarteret på hotel, morgenmad på færgen og alle dage på hotellerne, visa til Hviderusland, frokost på Metalfach, alle entreer til koncerter og museer, rundstykker og kaffe på udrejsen, kørsel med rutinerede chauffører i komfortabel langtursbus.

BEMÆRK: Der kræves pas, der er gyldigt 6 mdr efter hjemrejsedato.

 

Ret til ændringer forbeholdes.

Tilmelding og evt. spørgsmål til Poul Jensen på mob. 40 86  53 93 eller mail. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.